Velkommen til SFO’en på Engholmskolen.
Engholmskolens SFO har hjemme på skolen og ligger fysisk i gul og rød blok, som huser bh.klasse - 3. klasse. Børnene kender blokkene fra hverdagen i skolen, hvor de også har til huse.
SFO'ens hverdag er baseret på Allerød Kommunes børne,-læringssyn. Vi tilstræber, at børnene er aktivt deltagende i deres eget liv og i hverdagslivet i SFO'en - sådan at de udvikler en høj grad af selvbestemmelse og medansvar.
Det betyder bl.a., at:
Der tilrettelægges aktiviteter ud fra børnenes egne initiativer, bestræbelser og kompetencer
Dagligdagen bliver tilrettelagt og organiseret på en sådan måde, at børnene har mulighed for at vælge aktiviteter, der sikrer en alsidig udvikling
Børnene bliver inddraget i beslutninger og får ansvar og opgaver, som de kan løse og overskue
Børnene lærer noget hver dag, som er med til at styrke deres lyst til at deltage i fælles aktiviteter med henblik på ar erhverve sociale,
intellektuelle og motoriske kompetencer.
Det betyder bl.a. at:
Børnene har lov til at eksperimentere og bryde grænser
Børnenes forskelligheder respekteres
Børnene har ro og tid til fordybelse
Børnene har mulighed for at lege uforstyrret og derved lære nyt om sig selv, hinanden og omverdenen
Læreprocessen i SFO'en forudsætter viden om, hvordan børn lærer og at det er fritidsinteresser, der er det vigtigste element i processen. Pædagoger og medhjælpere i SFO’en respekterer og ser, at børn undersøger og lærer anderledes, end vi forudser.